Brugen af giftige sprøjtemidler kan afskaffes, hvis vi genmodificerer landbrugsplanter. I foredraget gennemgås problematikken omkring sprøjtegifte og de skadevirkninger de kan give. Jeg præsenterer tankegang og målsætninger bag mit forskningsprojekt og vil især lægge vægt på: At skabe forståelse for sammenhængen mellem gener og biologiske egenskaber, og derved tankegangen bag genmodificering. Og at give et indblik i, hvordan vi forskere arbejder med genmodificering i vores hverdag. Jeg ønsker tilsidst at åbne debatten om brugen af genmodificerede afgrøder set i lyset af de emner, jeg har gennemgået, og med mit projekt som konkret eksempel.

Celler kan vha. genteknologi bruges som små bioteknologiske fabrikker til fremstilling af produkter, der ellers er blevet fremstilliet ved traditionelle kemiske metoder. Eleverne sættes ind i vigtigheden i at anvende biokemiske processer til at producere produkter fremfor de traditionelle kemiske metoder, som både forurener og er giftige for mennesker. Foredraget er en inspirerende gennemgang af dette nye og spændende bioteknologiske felt.

Det er spændende at få lov til at gå i fodsporene af de bedste forskere og bidrage med resultater, som senere kan føre til opdagelse af nye behandlingsmetoder for alvorlige sygdomme. Jeg fortæller om min hverdag og, hvorfor det er så interessant at studere bioteknologi på DTU.

I dette foredrag vil samspillet mellem mennesket, malaria-parasitten og dens myggevært blive beskrevet. Hovedvægten vil blive lagt på malariaparasittens evne til at undvige immunforsvaret, antibiotika og andre bekæmpelsesmidler. Herunder vil jeg forklare hvorledes malaria-vaccine forskningen drager fordel af immunforsvaret, og hvilke problemer der ligger i at skulle fremstille en vaccine.

Et nyt lægemiddel giver fornyet håb for de tusindvis af mennesker, som er ramt af Alzheimers eller på anden måde lider af en hjerneskade.

Matematikken kan spå om et dynamisk systems udvikling - for eksempel vejret. Hør om hvordan matematiske modeller udvikles og anvendes i den virkelige verden.

Forskning i kommunikation mellem kroppens væv kan måske hjælpe med at udvikle nye og bedre lægemidler mod for eksempel fedme og depression.

Efter at man har kortlagt alle menneskets gener, er det nu på tide at finde ud af hvad de bruges til. Hør om hvordan forskere forsøger at finde ud af hvad det egentlig er generne laver

Hundredevis af virustyper står klar til at angribe os og overtage kontrollen med vores krop. Mange nye virus-epidemier dukker op og udfordrer menneskeheden: SARS, fugleinfluenza, Ebola og HIV. Hør om hvad virus er, og hvor fascinerende udspekuleret en virus kan være. Jeg fortæller også om hvordan man udvikler vacciner og medicin.

Hvordan laver man vinduer, der ikke skal pudses og skeer, hvor honningen ruller af? Svaret er ikke så langt væk. Det er faktisk naturen der, med planter som lotusen, har sat os på det rigtige spor. Ved en kombination af en vandskyende overflade og mikrostrukturer på denne, kan lotusplanten dukke ren op af mudrede vande. Foredraget givet et indblik i, hvordan man kan lave sådanne overflader og, hvad de kan bruges til.

Alle levende væsener - lige fra bakterier til hvaler - er opbygget af celler. En celle er en enhed, der har sit eget arvemateriale. Den kan dele sig, kommunikere med sine omgivelser og producere sin egen energi. Jeg vil - efter ønske - komme ind på cellens opbygning, arvematerialets placering og funktion, celledeling, organiseringen af flercellede organismer, forskellen på eukaryote celler (herunder menneskeceller) og prokaryote (bakterie) celler og virus. Foredraget kan naturligvis være bredere end dette, eller mere i detaljer om et specifikt emne, alt efter ønske og sammenhæng.

Stamceller er blevet udråbt til at være kuren til de sygdomme, som vi i dag ikke kan gøre så meget ved, eller har utilstrækkelig behandling til... Diabetes, parkinsons, dværgvækst, lammelser som følge af skader på rygraden. Men stamceller er samtidig en af de mest kontroversielle behandlingstyper, fordi man blandt andet benytter stamceller fra befrugtede æg, såkaldte embryonale stamceller.

De stigende fødevarepriser verden over presser folk ud i fattigdom og sult, og derfor er der i dag stort fokus på, hvordan vi kan skaffe mere mad. Mit forskningsprojekt går ud på at gøre kartoflen, der er verdens 4. vigtigste afgrøde, sundere, sikre og billigere at dyrke. Det forsøger det forskerteam, jeg er en del af, at gøre ved at genmodificere kartoffelplanten, så brugen af sprøjtemidler bliver unødvendig. I foredraget vil jeg skabe en forståelse af genteknologien og tankegangen bag genmodificering. Jeg vil vise, hvordan genteknologi kan være med til at skabe mere bæredygtige landbrugsmetoder med reduceret brug af pesticider og CO2- udslip. Afslutningsvis håber jeg, vi kan få en god debat om de positive og negative sider ved brugen af genteknologi.

Udgangspunktet er at give en ide om, hvad en kemiker arbejder med til daglig. Jeg fortæller om det fede i at have tilegnet sig nogle fundamentale værktøjer, der gør én i stand til at løse indviklede problemstillinger via naturvidenskab. Der er særlig opmærksomhed på, hvordan kemikeren kan bruge sin viden til bekæmpelse af antibiotika-resistente bakterier.

Sukker repræsenterer en af de tre hovedgrupper inden for biomolekyler og på trods af sukkerets meget alsidige roller i biologien, halter forskningen inden for området bagud i forhold til DNA og proteiner. Når folk hører ordet sukker, tænker de fleste straks på det, man har på køkkenbordet, og som man hælder i kaffen og på havregrynene, men sukker er meget mere end det. F.eks. udgør sukker (i form af cellulose) hovedbastandelen i træerne, der tillader dem at vokse adskillige meter opad uden at knække sammen. Andre typer af sukker kan - i visse tilfælde - give os en forklaring på, hvordan kroppens immunforsvar kan kende forskel på kroppens egne celler og fremmede celler. Foredraget forklarer, hvad sukker er og giver eksempler på dets biologiske roller.

I mit speciale ved Københavns Universitet arbejder jeg med evolution. Jeg undersøger, hvordan parasitter tilpasser sig deres vært, og jeg fokuserer på de fascinerende bladskærermyrer fra Central- og Sydamerika. Disse kæmpe myre-kolonier med en levetid på op til 30 år kan betragtes som en 'super-organisme', men hvilke konsekvenser har de for de mikroorganismer, der lever sammen med dem? Ved hjælp af dna-arbejde har jeg vist, hvordan en svamp, der normalt er en dødelig parasit hos insekter, tilsyneladende har 'skiftet hold' og nu hjælper myrerne, simpelthen fordi de er så succesfulde! Ud over en beskrivelse af projektet vil jeg fortælle om, hvordan dagligdagen er for en ung forsker, og hvilke muligheder der under og efter studiet.

Vidste du, at forskerne har lavet hudceller om til stamceller ved at bruge en kunstig virus? Og at man kan lave et dobbelt immunsystem i mus, så de kan tåle stamceller og organer fra flere forskellige individer? I dette foredrag præsenteres den nyeste forskning inden for stamceller. Det forklares, hvad stamceller er, hvad de kan bruges til, og hvilke etiske problemer de rejser. Specielt fokuseres på, hvordan man håber, at stamceller vil kunne helbrede sukkersyge i fremtiden, og hvilke udfordringer forskerne møder.

Foredraget handler om proteiner, der bliver lavet forkert i kroppen, og som kan være årsag til forskellige sygdommes opståen. Vi undersøger disse proteiner i E.coli-celler og bruger bl.a. et protein, der er selvlysende, for at detektere fejl i cellen.

Svampe har gennem millioner års evolution udviklet forsvarsmekanismer i form af dødbringende stoffer, der kommer dem til gavn, når der er konkurrence om føden. Men hvordan overlever svampene egentlig selv disse gifte? Og hvorfor er stofferne skadelige overfor andre organismer? Få her en underliggende biologisk forklaring, der dykker ned på det molekylære niveau. I foredraget kommer jeg ind på, hvordan vi med vores viden kan bruge svampegiftene som effektiv kræftmedicin, samt hvordan vi med bioteknologi kan producere stofferne.

En generel beskrivelse af svampe (og mug) og hvordan studier af disse giver essentiel viden om den menneskelige og andre organismer - deraf betegnelsen model-organisme.Desuden beskrives meget specifikt om netop mit forsøg, der handler om udviklingen af en avanceret analysemetode. For at kunne beskrive den for eleverne bruges eksempler fra dagligdagen som mobil sim-kortet og telefonbogen.

Jeg fortæller om, hvorfor bioteknologi er den vigtigste teknologi for fremtiden og kommer med hverdagseksempler på, hvor eleverne møder biotek i deres hverdag. Jeg viser forskningsresultater, som er oppe i tiden nu, så eleverne kan forholde sig til det. Desuden kommer jeg med opsigtsvækkende fremtidsperspektiver. Fordraget inspirerer eleverne til at interesserer sig for biotek og vil forhåbentlig være med til at nedbryde fordomme. Elementer om det at læse til ingeniør eller om moderne formidlingsprojekter kan inddrages. Fordraget er underholdende og sætter tingene lidt på spidsen - kan med fordel kombineres med andre fordrag.

Musklerne optager sukker efter et måltid, eller når de arbejder, og regulering af blodsukkeret er enormt vigtigt. Folk, der ikke kan regulere deres blodsukker, har ofte sukkersyge. Jeg vil fortælle om mit forskningsprojekt, hvor jeg gennem forsøg med mus undersøger, hvorfor og hvordan motion hjælper på sukkersyge. Der vil til foredraget blive medbragt en blodsukkermåler og et stykke kage, så eleverne kan se, hvad der sker med blodsukkeret, når man har spist sukker.

Kroppen fungerer som en enhed, der består af celler, som alle har en bestemt rolle, og derfor er kroppen afhængig af, at cellerne udfører de rigtige roller. Det betyder, at det er vigtigt, at man forstår de signaler, cellerne bruger, når de kommunikerer med hinanden. Jeg vil i foredraget forklare, hvad en celle er, hvordan de kommunikerer, og hvorfor man bruger forsøgsdyr. Udgangspunktet er mit projekt, hvor fokus er på kommunikationen i fordøjelsessystemet. Til sidst vil jeg kort fortælle, hvordan man bliver biokemiker.

Umiddelbart kræver det en god portion fantasi at se zebrafisken som en genvej i den højteknologiske forskning, men ikke desto mindre er det, hvad den er. Den lille farvestrålende fisk har utallige egenskaber, der giver forskere mulighed for at gøre helt nye opdagelser inden for molekylærbiologiens verden. I oplægget fortæller jeg, hvordan vi i mit laboratorium bruger zebrafisken til at blive endnu klogere på et graviditetsprotein. Proteinet virker i dag som biologisk markør for Downs Syndrom, og på sigt kan det forhåbentlig redde patienter fra at dø af blodpropper.

Hvad er kronisk nyresygdom? Hvem kan få det? Er jeg i risikogruppen, og hvad kan man gøre? Der findes i dag to behandlingsformer for patienter med kronisk nyresygdom; nyretransplantation og dialysebehandling. Ingen af behandlingsformerne er optimale, og der er derfor behov for ny viden og nye behandlingsformer. I foredraget vil jeg også fortælle mere om, hvorfor man bruger forsøgsdyr, og hvorfor det er spændende at være forsker.

Umiddelbart er kroppens immunsystem kræftens værste fjende. Mens kræftknuden forsøger at vokse og sprede sig i kroppen, kæmper immunsystemet for at dræbe kræften. Men under kampen muterer ræftcellerne og nogle af mutationerne gør kræftcellerne modstandsdygtige over for immunsystemet, så de kan overleve og dele sig. Faktisk vil immunsystemets celler med tiden hjælpe kræftknuden med at vokse. Hvordan dette sker, kan I høre meget mere om i mit foredrag, hvor jeg også vil fortælle om min forskning inden for området.

Alle kroppens celler indeholder ca. 20.000 gener, og hvert gen er en opskrift på, hvordan cellen skal lave et bestemt protein. Hvis der er en fejl i genet, er der risiko for, at opskriften bliver læst forkert, så proteinet ikke bliver dannet. Mange sygdomme skyldes fejl i generne, men med genterapi kan man reparere fejlene, så sygdommen kureres. I mit forskningsprojekt arbejder jeg på at kurere hudsygdommen psoriasis vha. genterapi. Jeg forsøger at modificere HIV-virus, så den bliver ufarlig og samtidig får evnen til at lave genterapi i psoriasis-hud.

Hvorfor har livet en naturlig afslutning, og hvorfor ældes vi? Svaret ligger i vores celler og dna. Foredraget er en introduktion til en fremtrædende teori inden for aldringsforskning; telomer-teorien. Telomerer er dna-molekylets endestykker, og længden og funktionen af disse er med til at afgøre, hvor længe kroppens celler kan dele sig og opretholde livet. For at eleverne forstår telomer-teorien vil foredraget indeholde en generel introduktion til dna og molekylærbiologiens verden.

Hvordan kan man kende giftige bakterier fra andre bakterier? Hør om forskernes arbejde med at bruge lysende proteiner til at studere bakterier. Foredraget fortæller historien om opdagelsen af de grønne flourescerende proteiner (GFP), og om hvordan man kan klone lysende proteiner fra en vandmand og bruge dem til at studere sygsdomsfremkaldende bakterier, som fx kolerabakterien.

Kosten og sundhed fylder mere og mere i bevidstheden i dag. Der findes i dag bioteknologisk kost, som er designet til at fremme menneskets og ikke mindst dyrenes sundhed på en naturlig måde, heriblandt fødevarer med sunde bakterier, som kaldes probiotika. Den generelle opfattelse af bakterier er, at de er farlige, og skal undgås. Det er imidlertid en fejlopfattelse, for de er i realiteten essentielle for menneskets sundhed, og en sund menneskekrop består faktisk af 10 gange flere bakterieceller end menneskeceller. Dette foredrag beskriver probiotika, som er et middel til at fremme sundheden og evt. forebygge og behandle sygdom.

Kræft er stadig en alvorlig sygdom, og den fuldstændige kur mod den er endnu ikke fundet. Det nyeste inden for kræftforskning er opdagelsen af såkaldte kræftstamceller – en opdagelse som bringer helt nye perspektiver. Dette foredrag omhandler udvikling af kræft både generelt og set gennem brillerne af den nye kræftstamcelleteori. Der vil være fokus på de perspektiverne inden for behandling af kræft, som opdagelsen af kræftstamceller har medført, og der vil være resultater af egen forskning.

Vi kender alle nogen, der har fået kræft, og ofte også nogen, der er døde af det. For 15 år siden troede vi, at hvis bare vi vidste, hvordan kræft opstod, så kunne vi behandle det. I dag ved vi utrolig meget om, hvad kræft er, men bortset fra få succeshistorier er kræft stadig meget svær at behandle. Jeg vil tale lidt om hvad kræft er, hvordan det opstår, miljøfaktorer, hvorfor det er så svært at behandle, hvad der er lykkedes, og lidt om hvad man prøver at gøre i fremtiden.

Jeg vil overraske eleverne ved at indvie dem i en helt anden brug af matematik og statistik, end de normalt hører om. Jeg fortæller inspirerende og passioneret om, hvordan man kan bruge matematiske metoder til at studere sygdomme. Jeg forsøger at inspirere eleverne til at tænke ud af boksen gennem et specifikt eksempel, hvor matematikere er i gang med at hjælpe lægerne med at forbedre patienters liv. Selve foredraget handler altså om bioinformatik og mikrobiologi. Jeg har lavet et projekt kaldet “Evolutionary study of P. aeruginosa in chronic lung infections of Cystic fibrosis patients”, og det er det projekt, foredraget tager udgangspunkt i. I projektet studeres bakterien P. aeruginosa og dens tilpasning til lungerne i Cystisk Fibrose patienter. Med projektet har jeg vundet Unge Forskere og Opfindere i Danmark, og jeg skal til VM for unge forskere (under 21 år) i maj 2010 med samme projekt. Foredraget kan vinkles på mange forskellige måder fx med fokus på: matematik, genetiske sygdomme, evolution, bakterier og infektioner, eller hvordan man udnytter sine muligheder inden for ens felt bedst.

Jeg forsker i sukkersyge og nye måder at behandle sygdommen på i fremtiden. De fleste har jo nok hørt om sukkersyge før, men de er måske ikke helt klar over, hvor udbredt sygdommen faktisk er. FN har vurderet, at mellem 2 og 5% af alle dødsfald i verden skyldes sukkersyge eller andre sygdomme, man får, fordi man har sukkersyge. Og hvad værre er, at antallet af syge bare stiger og stiger. I løbet af de næste 40 år regner man med at antallet af sukkersygepatienter globalt set vil fordobles til næsten 400 millioner mennesker! De mennesker, der får den her sygdom, risikerer at få et kortere liv og en ringere livskvalitet. Og man skal heller ikke glemme, at det vil koste samfundet mange penge at tage sig af de flere og flere syge. Så der er altså masser af grunde til at gøre noget ved den her sygdom. Det, jeg undersøger i mit speciale, kan måske i fremtiden lede til helt nye måder at behandle sukkersyge på. Jeg leder nemlig efter en stamcelle i kroppen, som måske kan manipuleres til at hjælpe eller måske endda helbrede sukkersygepatienterne.

Ved hjælp af forskellige genteknikker er det muligt at forudsige, hvordan en patient vil kunne få gavn af en bestemt behandlingsform og på denne måde tilpasse behandlingen af visse sygdomme til den enkelte patient. En form for behandling, der kan redde en patients liv, kan gøre mere skade end gavn hos en anden patient. Jeg vil fortælle om, hvordan man kan bruge en brystkræftpatients gener til at forudsige, om patienten vil få brystkræft igen på et senere tidspunkt. Det er relevant i behandlingssammenhænge. Jeg vil bl.a. komme ind på, hvordan vores gener påvirker os, mekanismen bag kræft, genteknikker og om hvordan disse teknikker kan bruges i forhold til andre sygdomme.

Hvordan er ny syntetisk biologi på vej til at gøre biologi og genteknologi mere kreativ ved at bruge gener og proteindele som en slags udskiftelige Lego-klodser? Syntetisk biologi er en videreudvikling af genteknologien, hvor forskere og studerende kan designe smarte biologiske systemer. Bakterier, der kommunikerer ved udsendelse af banan- og pebermyntelugte eller detekterer giftig arsenik i brøndvand, er nogle af eksemplerne. I foredraget kommer jeg naturligt ind over indholdet af det centrale dogme uden, det kræver særligt forudgående kendskab. Jeg fortæller også gerne om syntetisk biologi og dens spændende udfordringer med design af minimalbakterier og syntetisk liv fra bunden samt dens tilknytning til systembiologi.

Alzheimers er en sygdom, som rammer hjernen og lige så langsomt ødelægger den. Men hvad er det egentlig, sygdommen gør ved vores hjerne, og hvorfor kan vi ikke helbrede den? Og hvordan kan man studere Alzheimers, når man ikke bare kan tage en menneskehjerne ud og undersøge den? Jo, man kan bruge bitte små orm, som faktisk til dels ligner os mennesker, og som kan blive grønne. I foredraget forklarer jeg lidt om, hvordan vores hjerne fungerer, og hvad der sker, når man får Alzheimers. Jeg fortæller om, hvad jeg arbejder med i mit projekt, og hvordan jeg bruger disse små orm til bedre at forstå Alzheimers.

Jeg giver en introduktion til nanoteknologi og uddyber herunder, hvad der forstås med nanoteknologi, og hvorfor vi støder på ordet nano vidt forskellige steder i vores hverdag. Jeg vil herefter forklare lidt omkring hudens opbygning, antibiotika og infektioner, og hvad man skal være opmærksom på, når man vil lave en enhed som skal være i kontakt med kroppen. Dette leder frem til beskrivelsen af mit projekt herunder teknikken electrospinning. Jeg forklarer om valg af materialer og viser resultater i form af elektron-mikroskopibilleder og fluorescens-mikroskopibilleder fra mit projekt.

Cellerne i vores krop behøver vitamin B12 for at kunne leve og have det godt, og uden dette livsvigtige vitamin vil de simpelthen dø. Hvis fx cellerne i hjernen ikke får nok vitamin B12, vil det kunne føre til depression og demens. Hjernen på en baby er langt fra fuldt udviklet, så mangel på vitamin B12 for en baby vil betyde, at barnet i værste fald kan få varige hjerneskader og blive mentalt retarderet. Mit projekt har til opgave at føre ny viden til kortlægningen af, hvordan vitamin B12 transporteres rundt i kroppen, og hvordan det bliver tilgængeligt for spædbørn, der ernæres af modermælk. Mit foredrag tager udgangspunkt i cellebiologien, og jeg vil - på letforståelig vis - komme ind på, hvilke forsøg jeg bruger i jagten på membranproteiner, som transporterer vitamin B12.

I fremtiden vil mange lægemidler være baseret på proteiner og peptider. For at vi kan bruge proteiner og peptider som lægemidler, er vi nødt til at forstå, hvordan de bliver optaget i vores krop. Mit foredrag giver en kort introduktion til tarmens og tarmcellernes opbygning. En kort introduktion til optagelse af madens bestanddele i kroppen generelt, hvorefter transport af proteinernes bestanddele (aminosyrer og dipeptider) uddybes. Herunder gennemgås proteinernes og peptiders struktur og anvendelse både af kroppen selv og som lægemidler. Foredraget udmunder i en præsentation af mit specialeprojekt, hvor jeg undersøger, hvilke dipeptider der optages i kroppen via en specifik transportør i vores tarmceller.

Sukkersygepatienter, som udvikler 'diabetisk nervebetændelse', bliver samlet set mere syge og dør tidligere end andre sukkersygepatienter. Årsagen hertil er ikke helt afklaret, men meget tyder på, at nervebetændelsen er forbundet med en øget forekomst af hjerte-kar sygdom. Ved hjælp af ny teknologi er det nu blevet muligt og forsvarligt at foretage en detaljeret undersøgelse af kredsløbet hos disse patienter. Jeg fortæller i foredraget kort om sukkersyge og om hjertesygdom, for endelig at præsentere mit projekt hvor vi undersøger, om nervebetændelse ved sukkersyge medfører en øget risiko for hjerte-kar sygdom, så man eventuelt kan blive i stand til at indsætte forebyggende behandling.

Hvorfor er det vigtigt for os alle at være fysisk aktive? Det har vist sig, at når vi bevæger vores muskler under fx en løbetur, udskilles der en række forskellige signalstoffer, der føres ud i resten af kroppen. Disse signalstoffer er vigtige for, at vi kan holde vores krop sund og rask, og det har vist sig, at de beskytter os mod sygdomme som sukkersyge og kræft. Jeg vil også fortælle om, hvordan jeg i mit eget projekt ved hjælp af forsøgsdyr og genteknologi forsøger at undersøge virkningen et af disse signalstoffer, som musklerne producerer, når vi motionerer.

Biofuels er det nye videnskabelige tiltag, der skal sikre os brændstof og energi også i fremtiden. Ved brug af mikroorganismer kan vi producere alverdens produkter, og med genetisk manipulation (metabolic engineering) kan vi sørge for, at biobrændstof kan konkurrere med de fossile brændstoffer.

Foredraget handler om det signalstof i hjernen, der hedder serotonin, og hvordan det påvirker vores appetit og kropsvægt. Udgangspunktet tages i en gennemgang af fedmestatistikken for Danmark, og hvorfor vi let bliver overvægtige set ud fra et evolutionært synspunkt. Så gennemgår jeg nogle af de faktorer, der er vigtige i appetit- og kropsvægtregulering - herunder vores gener. Vore gener er forskellige, og man bliver ikke kun overvægtig, fordi man spiser for meget og motionerer for lidt! Der lægges vægt på hjernens rolle i appetit- og vægtregulering. Der gives en kort introduktion til, hvad serotonin er, og hvordan det virker. Efter introduktionen bliver der gået mere i dybden med det projekt, jeg arbejder med. Dette inkluderer en gennemgang af, hvad jeg prøver at finde ud af nemlig: 1) hvilke serotoninreceptorer der er involveret i at styre appetit og kropsvægt og 2) om de sænkede serotoninniveauer der er set hos overvægtige er sekundære til fedme - altså et resultet af fedme- eller om de indtræffer før overvægt - altså er genetisk bestemt og en direkte medvirkende årsag til, at man bliver overvægtig. Herunder bliver de metoder jeg benytter mig af belyst. Jeg runder af med en perspektivering til, hvad mit projekt kan bruges til: En bedre forståelse af fedme og mulighed for at fremstille medicin mod fedme.

Hold fast, for vi skal på en rejse ind i cellernes indre univers - helt ind i cellens mindste bestanddele. Her skal vi se nærmere på en gruppe proteiner, der hedder flippaser og sidder i cellens membran. Flippaserne danner cellens transportsække, og de styrer, hvornår cellen skal sende signalmolekyler ud til omgivelserne, og hvornår cellen skal optage stoffer fra omgivelserne. Jeg vil fortælle om den nyeste forskning om flippaser, og hvorfor det er vigtigt at udvide den viden, vi har. Herudover fortæller jeg også om, hvordan man forsker og gør nye opdagelser.

Enzymer udgør en meget stor del af vores hverdag. I kroppen fungerer enzymer som det grundlæggende maskineri, og de udfører næsten alle de vigtige metabolske opgaver. Enzymer findes også andre steder i vores hverdag, i alt fra vaskepulver, til madproduktion til lægemiddelindustrien. Dertil kommer, at der bruges mange resourcer på at udvikle nye og bedre enzymer, som kan udføre opgaverne mere effektivt. I mit speciale forsøger jeg at reducere et bestemt enzym til et sæt af byggeklodser. Formålet er at gøre udviklingen af nye enzymer lettere ved at lave enzymer som samlesæt. Foredraget giver en beskrivelse af enzymer og deres opbygning og går videre til at beskrive projektets grundlag og fremgangsmåde.

Kræft er en alvorlig og meget udbredt sygdom, og den eksisterende behandling er langt fra optimal. Kræftforskning er derfor et af de områder, hvor man som forsker kan være med til at gøre en forskel. I foredraget giver jeg eleverne en kort introduktion til, hvad kræft er, hvordan det opstår, og hvordan sygdommen behandles. Derefter præsenterer jeg mit forskningsprojekt. Jeg skal teste en ny metode til at levere kemoterapi selektivt til kræftceller. Herved beskyttes kroppens raske celler mod kemoterapiens skadelige effekter, og bivirkningerne ved behandlingen mindskes. Transportsystemet testes via forsøg på celler og mus, og jeg opridser kort egne resultater og betydningen heraf. Til slut vil der være mulighed for at stille spørgsmål vedr. kræft og mit forskningsprojekt, men også mere generelt til min uddannelse og de efterfølgende jobmuligheder.

Man tænker måske ikke så meget på det, når man går rundt i den lokale Netto, men vi er omgivet af produkter, der helt eller delvist er bioteknologiske. Alt fra appelsinjuice til brød, øl, ost, cider og vaskepulver har et eller andet med enzymer eller andre bioteknologiske produkter at gøre. Men hvad gør så disse ting bioteknologiske, og hvad er bioteknologi?

Foredraget giver en kort pædagogisk introduktion til immunforsvaret, og dækker de grundlæggende immunologiske mekanismer der gør, at vi ikke hele tiden bliver syge. Hernæst kommer der en beskrivelse af D vitamin - hvor får vi det fra, og hvorfor er det vigtigt for kroppen? Hovedvægten ligger dog på min og laboratoriets egen forskning, hvor vi har fundet ud af, at D vitamin er essentielt for, at immunforsvaret overhovedet kan fungere.

Hvordan finder man nye former for behandling af psoriasis? Psoriasis er kendetegnet ved kløende hududslæt, og har fået sit navn fra det græske ord for kløe. I et psoriasisudslæt sker der biologisk set næsten det samme, som når vi får et sår. Forskellen er bare, at udslættene bliver udløst af ting, som ved raske mennesker ikke giver nogen reaktion i huden. Jeg beskriver, hvordan man laver en knock-out mus, og hvilken rolle disse spiller i moderne forskning og lægemiddeludvikling. Jeg tager udgangspunkt i de hudspecifikke RhoA knock-out mus, jeg arbejder med i forbindelse med mit speciale.

Mit udgangspunkt er i elevernes egne erfaringer med allergi, og hvilke konsekvenser sygdommen har - fx at man må skille sig af med sit kæledyr ect. De forskellige typer af allergiske reaktioner gennemgås, herefter en kort introduktion til immunforsvaret og de celletyper (T celler og dendritiske celler) der er involveret i et immunologisk respons. Herefter gennemgang af det allergiske immunrespons. Resten af foredraget tager udgangspunkt i problemet, at vi ikke kan kurere patienter for allergi. Bedre viden om hvordan det allergiske respons sættes i gang kan hjælpe til at udvikle vacciner og bedre medicin. En overset celletype (den basofile celle) har i musestudier, vist sig at være involveret i startfasen af det allergiske respons. Mit speciale går ud på at studere den basofile celle ved hjælp af celler fra mennesker. Jeg beskriver, hvordan jeg isolerer den basofile celle fra blod, og hvilke forsøg jeg udfører for at kunne se, om den basofile celle har samme funktion i mennesker, som den ser ud til at have i mus.

Foredraget handler om diabetes, og hvad årsagen er til det. Er det nedarvet, eller skyldes det dårlige kostvaner? Hvordan finder man ud af det?

Når ordet kemi nævnes, vil de fleste nok tænke på noget med et laboratorium med kolber fyldt med farvede væsker; dette er kemi - ja, men kemi er meget andet. Gennem det forrige århundrede har måden man ”laver kemi” på ændret sig meget, da man har fået en lang række tekniske hjælpemidler. For ”lang tid siden” kunne man kun observere, hvad der skete når forskellige stoffer blev blandet, fx om der var et farveskift, lugt eller varmeudvikling - nogle var også så vovede, at de smagte på resultatet, hvilket generelt ikke kan anbefales! Jeg forklarer, hvordan det er muligt ”at lave kemi” inde i computeren - og hvilke fordele og ulemper det har. Jeg inddrager eleverne og giver dem (forhåbentligt) et indtryk af, at man meget hurtigt med relativt simple tanker kan opstille en model for, hvordan en kemisk reaktion forløber ved at sammenligne atomerne med kuglerne i et spil billard. Jeg beskriver også hvordan enzymer virker i vaskepulver, da det er det, jeg arbejder med til dagligt og kommer ind på hvad man ønsker at forbedre (fx vask ved lavere temperaturer), og hvordan det evt. kan gøres vha. af computerprogrammer.

Det handler om hjertet. Om hvordan for meget fedt påvirker hjertets evne til at slå, og om hvor lidt man egentlig ved om baggrunden for, det sker. Men derudover handler det om, at forskning er et detektiv-arbejde, hvor man, med udgangspunkt i det man ved, prøver at se om man kan finde den - eller de - mistænkte. Det er foredraget, der passer til jer, der fx har arbejdet med fedme, kroppens metabolisme, og som gerne vil have inspiration til området eller bare vide mere om det at forske.

Sukkersyge eller diabetes er en alvorlig sygdom, som knap 300 millioner mennesker i verden lider af. Diabetes kan ofte kontrolleres vha. medicin, motion og rigtig kost, men der er stadig mange komplikationer og høj overdødelighed. Derfor forskes der stadig i, hvad der forårsager diabetes, og hvad vi kan gøre for at forhindre det. Foredraget giver et indblik i ét område af diabetesforskningen og giver et bud på en mulig fremtidig kur. Foredraget introducerer begreber som diabetes, forskningsmodeller, dyreforsøg, gener, osv.

Enzymer findes naturligt alle vegne, i dyr, bakterier, svampe, i mennesket, hvor de gør det muligt at liv kan eksistere. Enzymer er usynlige for øjet, men deres arbejde er ganske tydeligt at se. I vil høre om enzymer generelt og sjove eksempler på, hvor vi møder dem i hverdagen.

Jeg gennemgår kort immunforsvaret og dets respons, når vi bliver syge, hvordan vacciner virker, og hvordan de normalt udvikles. Jeg fortæller også om malaria, hvordan malariaparasitten undgår kroppens forsvarsmekanismer, og hvorfor det er så svært at lave en vaccine imod malaria. Jeg forklarer om min forskningsgruppes hypotese om, at man kan udvikle en vaccine mod malaria ved at se på immunresponset hos personer, der har overlevet malaria. I sidste del af foredraget hører I om mit specifikke projekt. Om min tur til Ghana for at hente blodprøver, mit arbejde i laboratoriet og hvordan projektet forhåbentligt ender.

Mikroorganismer og genetisk manipulation rummer et væld af muligheder for produktion af produkter vi mennesker kan drage nytte af. Men hvad er genetisk manipulation, genteknologi og GMO egentlig? Jeg kommer ind på, hvad genteknologi kan bestå i med eksempler fra den medicinske verden samt andre typer produkter, der produceres ved hjælp af genetisk manipulation. Eleverne bliver introduceret til, hvordan man rent konkret foretager og bruger kloning, og hvad man bruger genmortificerede organismer til. Derudover fortælles om brugen af mikroorganismer til udvikling og produktion af nye lægemidler.